Aksel Rosager | Velfærdskrisen: Hvor mange liv skal det koste?

 Den 19. oktober sendte alle landets kirurger et skræmmende opråb. Der mangler så mange sygeplejersker på operationsstuerne, at patienter bliver kritisk syge fordi de ikke bliver opereret i tide. Den 7. oktober kaldte kirurg og cheflæge Sten Larsen situationen for ”en dødsspiral”.

En dødsspiral der særligt er skabt af to forhold.

Det ene var Socialdemokratiet og de borgerlige partiers indgreb i sygeplejerskestrejken sidste år. Sygeplejerskerne råbte om hjælp og anerkendelse for deres værd. I stedet blev de kørt over af Socialdemokratiet og de borgerlige partier, hvorfor over 2500 siden har kastet håndklædet i ringen og forladt det offentlige sundhedsvæsen.

Det andet forhold er behandlingsgarantien, som Lars Løkke indførte i sin tid. På grund af den kan kirurgerne ikke prioritere, hvilke operationer der er vigtigst, når der mangler hænder. I stedet sendes simple operationer til de private hospitaler efter 30 dage. De private hospitaler der ikke mangler sygeplejersker, fordi de giver bedre løn

En ond dødsspiral, hvor simple operationer laves før komplicerede og ofte mere kritiske operationer.

Vi er nødt til at stoppe de to årsager til den negative spiral. Og løsningerne er ganske enkle. Sygeplejerskerne siger selv, at højere løn vil få dem til at søge og blive i det offentlige. Det kan sætte gang i en positiv spiral, der forbedrer arbejdsvilkårene. Kirurgerne siger klart, at behandlingsgarantien skal ændres, så de kan prioritere de vigtigste operationer ud fra en faglig vurdering.

I Enhedslisten er vi klar til at bakke op om velfærdsarbejderne. Et stærkt velfærdssamfund gavner både den enkelte og os alle. Vi siger ”løft lige lønnen” og vi foreslår at ændre behandlingsgarantien, som kirurgerne ønsker.

Det bliver ikke billigt, for det er ikke kun sygeplejerskerne, der får for lidt i løn. Det er ikke kun på sygehusene, at vores velfærd er i en ond spiral. Vi lønner simpelthen ikke de værdifulde velfærdsarbejdere højt nok.

I Enhedslisten er det vigtigt, at pengene findes der, hvor de er endt. De seneste år er de store millionformuer vokset mange gange hurtigere end de normale lønninger. Derfor kan en kompromissøgende formueskat på kun 1 % af formuer over 35 mio. kr. indbringe hele 16 mia. kr. årligt.