Sprogforbistring og dagsordener – Flemming

Tak til journalist Ole Bjærge for hans morsomme harcelering over sproget i avisen tirsdag, nemlig sagsfremstilling i kommunale udvalg, her senest udvalgsmøde i Beskæftigelsesudvalget og andre udvalg d. 26. januar, sag 3 ”Ungeindsats……”.

Som medlem af beskæftigelsesudvalget behandlede jeg faktisk den sag i tirsdags, og jeg må indrømme, at jeg netop sprang disse afsnit over, belært af erfaringer. Vi får mange af den slags redegørelser/rapporter/sagsbeskrivelser, for netop dette udvalg er spækket med puljer, projekter, evalueringer, redegørelser, afrapportering, samtænkning og så videre.

Man bliver træt i hovedet og ta’r sagen til efterretning. Jeg har i mange sammenhænge i Byrådet kritiseret sprogbrug, når det er for indforstået eller indviklet. Eller fyldt med forkortelser og fagsprog, som en menig politiker vanskeligt kan kende til, endsige en borger, der prøver at læse en dagsorden.

Men helt sikkert: en del sætninger og afsnit kan nemt udsættes for IKKE-prøven, nemlig præcis som Bjærge gør i sit indlæg med et eksempel, hvor han gør det selvindlysende udsagn negativt med et ikke foran: ”de forskellige fagligheder skal ikke have plads”. Prøv selv….

Især har jeg en forkærlighed for at kritisere de stadigt mere dominerende engelske ord, der trænger ind. Eksemplerne ”mindset, baseline, task force, stakeholder, benchmarking” er bare et lille udvalg. Mærkværdigvis er der ingen i Bjærges sagsuddrag.

Jeg har også påpeget, at sprog kan være politisk farvet, og det gælder i særdeleshed på arbejdsmarkedsområdet. Her finder jeg, at sproget er meget arbejdsgivervenligt, grundet i det ulige forhold mellem de klientgjorte arbejdssøgende, opdelt i 117 kategorier og det offentlige system, der skal servicere virksomheders behov for arbejdskraft. Her er de to kerneydelser for beskæftigelsesindsatsen i Viborg et godt eksempel: ”At virksomhederne har let adgang til og aldrig mangler kvalificeret arbejdskraft, samt at ledige og sygemeldte kommer hurtigt og varigt i arbejde”.  Det kan resten af udvalget og byrådet overhovedet ikke se er sprogligt farvet.

Det er derfor en lang sej kamp, – ”uphill” (hø hø!), at rense sproget for sprogforbistring.

 

Flemming Gundersen, sprogelsker, sprogrevser og sprognørd.

Medlem af byrådet i Viborg kommune for Enhedslisten