Viborgs historie er også fysisk

2017-04-29 Vibhistorie v3

Jeg har i en del år været en af Viborg Guiderne, hvor jeg bidrager til, at både lokale og turister får et større kendskab til Viborgs historie. Når man guider, tager man udgangspunkt i de lokaliteter, hvor man bogstaveligt talt kan se historiens spor, og det er tydeligt, at tilhørerne får en langt bedre forståelse og interesse for historien, når den kan ses lige foran dem.

Det kan man bl.a. konstatere ud fra det netop udsendte program for “Fod på Viborgegnen 2017”. Denne gang er der gåture i specielt udvalgte historiske miljøer rundt i kommunen. Fod på Viborgegnen er ikke alene om at arrangere ture og besøg, men det er interessant, at turene også går til lokalhistoriske mere ydmyge steder som “I Peter Reimers fodspor i Viborg Vest” og “En tur i Skelhøje”. Her får man et indblik i de almindelige menneskers historie i Viborg og omegn. Alt sammen med til at opbygge den lokale identitet.

En gruppe arkitekter og historikere fra Aarhus Arkitektskole har siden efteråret 2015 rejst rundt i Danmarks for at kortlægge og værdisætte såkaldte “umistelige kulturmiljøer”. Det har resulteret i rapporter til de udvalgte kommuner, som de kan anvende i deres planlægning og administration. Et vigtigt budskab er, at vi bør værne om andet og mere end slotte og skanser. Det er jeg og Enhedslisten helt enig i. På Bornholm har de taget udmeldingen til sig og gjort den til kommunal politik. Det bør vi også gøre i Viborg.

Viborg Museum lavede lige før lukketid en udstilling om de mange nedrevne bygninger i Viborg. Vi har desværre ikke en politik eller en handlingsplan for, hvorledes de historiske værdier tænkes ind i de byfornyelser, der selvfølgelig altid vil foregå. Så væk er Toldkammeret, Odinbryggeriet og Nortex, og vi kan konstatere, at nedrivningen fortsætter uantastet i dag.

De seneste eksempler er en ødelæggelse af miljøet ved Navnløs. I Banebyen har vi ikke set tegn på historiske vurderinger af, hvordan man kunne indtænke, at der her var tale om Viborgs første planlagte industriområde. Med hiv og sving lykkedes det at sikre et enkelt signaltårn fra baneområdet. Den fredede remise kunne man ikke uden videre rive ned, men den bliver klemt inde bag en dominerende ny banevej, og det vil forringe det kulturhistoriske miljø omkring stationen.

Nu er lokalplanen for Asanikarreen sendt til klagenævnet, og Enhedslisten støtter klagernes argumenter. Men faktisk burde planerne også have været vurderet historisk. Vi har nemlig her et kulturmiljø af stor lokalhistorisk værdi. Asani har været en helt central aktør i Viborgs industrielle udvikling. Både administrationen ud mod A.S. Ørstedsvej og produktionshallen bagved er industrihistoriske bygninger af høj kvalitet. Administrationsbygningen er tidligere omtalt i meget rosende vendinger blandt arkitekter.
Ved siden af fabrikken ligger desuden Sørensens direktørbolig på Skovgaardsvej og en anden lederbolig på A.S. Ørstedsvej. Dertil kommer, at bygningerne ligger på den gamle grund for Kroghs nedbrændte Tobaksfabrik, hvor også cigaretfabrikken Norden lå, – og kun få spor er tilbage. På hjørnet af Gothersgade og A.S. Ørstedsvej ligger Carl Heinrich Petersens ejendom, hvorfra der er kommet mange skrifter om arbejdskampene på Kroghs tobaksfabrik.

De omtalte industrimiljøer kan faktisk tænkes ind i en endnu større sammenhæng. Før planlægningen af det industriområde, der nu bliver til Banebyen, skete udflytningen af industrien fra midtbyen bl.a. til Asaniområdet. Boligselskabets afdeling Mejerigården ligger således, hvor mejeriet tidligere lå. Mellem midtbyen og Asaniområdet har vi Viborgs eneste brokvarter med karreer.

Læren af dette kunne være, at vi i Viborg skal have lavet en procedure for en historisk skanning af byggeplaner på sammen måde, som man i dag skanner for arkæologiske værdier. Viborg Museum bør ind over alle projekter, og skal selvfølgelig have resurser og politisk opbakning til det. Kommunens sagsbehandlere bør efteruddannes til at kunne indgå i samarbejdet med museet.

I tilfældet med Asaniplanen kunne man måske nok have forventet, at museet selv havde været udfarende med en udtalelse under alle omstændigheder. Men måske er al energien blevet brugt på Olsen Banden, samt konger, bisper og events.

Viborgs mange industrivirksomheder har faktisk haft en væsentlig betydning, nok større end de fleste ved, – og det bør både bevares og formidles.