Læserbrev: Nogle gange ved man bare, man har fat i det rigtige. Når to folketingskandidater fra samme parti på samme dag i samme avis går til angreb på vores landbrugsudspil, så tror jeg det er fordi, de er bange for, at vælgerne godt kan se, vi har ret. For der er nødt til at ske en ændring i den måde, vi bruger vores landbrugsjord på i Danmark.
Ib Bjerregaard er ophidset, og Kristian Pihl Lorentzen kalder os ekstremister og landbrugsudspillet fanatisk i sin kommentar den 5. september. Han mener også, at animalske fødevarer er ”hårdt tiltrængte”.
Vi producerer i Danmark ca 30 mio svin om året. Langt de fleste går til eksport. Hvor er det, at de svin er hårdt tiltrængte? Med en halvering af den animalske produktion vil der stadig være kød nok det usundt store kødforbrug, vi har.
Det, havet trænger til, er meget mindre udledning af kvælstof, så vi kan håbe på, livet kan vende tilbage. Det, den vilde natur trænger til, er meget mere plads. Det, vi trænger til, er levende landområder, med adgang til naturen og gode arbejdspladser i et alsidigt landbrug. Det, verden trænger til, er ikke pattegrise og bacon, men at rige lande som vores tager vores ansvar alvorligt som mega-udledere af klimagasser.
Vi skal som minimum overholde vores del af Paris-aftalen, og der er landbruget nøglen.
Hvis vi kører videre med de alt for svage tiltag, der er i den nuværende landbrugsaftale, vil landbruget i 2030 stå for næsten halvdelen af Danmarks samlede klimabelastning. Lige nu dyrkes landbrug på 60% af Danmarks areal. Af det bruges 80% til at dyrke foder til husdyr.
Det kræver 7-10 gange mere areal at dyrke foder til dyr, end det gør at dyrke samme mængde mad til mennesker direkte. Vi kan dyrke meget mere mad på et meget mindre areal, hvis vi dyrker mindre foder og flere grøntsager og bælgfrugter og korn til mennesker.
Men hvem bestemmer over landbruget? Lige nu bliver dansk landbrugsjord i stor stil opkøbt af udenlandske kapitalfonde. Hvor meget de ejer, ved vi ikke, for det bliver ikke registreret. Er det virkelig det vi vil?
Enhedslisten foreslår en klima-landbrugsfond, der kan få forkøbsret til at købe landbrugsjord, når det bliver sat til salg. Så kan der byttes rundt på noget jord, og endelig kan der ske den allerede vedtagne udtagning af lavbundsjorde, der går alt alt for langsomt.
Det vil give en enorm klimagevinst. De sandede jorde, der ligger ud til fjorde og kyster, hvor kvælstof udvaskes direkte til havet, kan tages ud af drift. Fondens jorder kan forpagtes ud til klimavenligt jordbrug og mere skovbrug og plads til fri natur.
Landbrugsskolerne er fyldt med unge mennesker, der gerne vil ud og have fingrene i jorden, men ikke har råd til at overbyde kapitalfondene.
Landbruget er vores vigtigste erhverv, og det vedkommer os alle.
/ Maria Temponeras, spidskandidat i Vestjyllands Storkreds fra Enhedslisten.
