Hvad med den ARKITEKTURPOLITIK?

2017-07-05

For to år siden vedtog Viborg byråd en arkitekturpolitik. Det er bare svært at se, om den har en virkning eller betydning. Man passer ikke på det bevaringsværdige, og meget af det nye byggeri er grimt, for stort og passer ikke ind i omgivelserne. Nogle eksempler:
Navnløs blev revet ned, og det samme sker vel også med Asanis hovedbygning. To nye bygninger, Toldboden og Nykredit, er ikke specielt kønne og alt for dominerende i gadebilledet.

De to seneste eksempler finder vi op ad Randersvejbakken:
Landbrugsskolen er igen blevet udvidet, inklusive en ny meget forhøjet fodboldbane. Al den jordflytning og nivellering var Enhedslisten imod i sin tid, oktober 2015, da Klima- og Miljøudvalget vedtog banen, bl. a fordi sagen ikke var ordentligt belyst.

Men det er ikke det værste. Det er de nyopførte meget dominerende sportshaller mv., som fuldstændig har pakket Ulrik Plesners karakteristiske 100 år gamle bygningsfacader ind. De er nu næsten skjult af nogle meget bastante facader.

Den anden sag er Fødevareregionens forvandling til STU (Særlig tilrettelagt Uddannelse). Det er i sig selv en god ide, men se nu resultatet af ombygningen! Førhen var det nærmest Viborgs grimmeste og kedeligste bygning. Nu er er den stadig grim, men er blevet alt for høj, så den vel har taget den sidste del af udsigten over Søndersø oppe fra Hedeselskabet og Byretten. Det har kostet nogle dispensationer, som man ikke engang har overholdt.

Ifølge arkitekturpolitikken skal man foretage en arkitekturscreening, for at undersøge om konkrete projekter skaber kvalitativ arkitektur og tilføjer merværdi til stedet.

Jeg har meget svært ved at se, at en sådan vurdering af de beskrevne byggerier er sket og har haft nogen betydning.

Flemming Gundersen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Viborg kommune.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 16 = 17