Hemmeligheden om Tange Sø
Af Aksel Rosager Johansen
Gudenåen er spærret og vandindvindingen har i nu 15 år manglet en tilladelse. Med ulovlige midler bliver viden om konsekvenserne for naturen i Gudenåen forsøgt hemmeligholdt. Ankestyrelsen vil sandsynligvis give de skyldige byrådsmedlemmer fra Venstre, Konservative og Socialdemokratiet dagbøder indtil de ændrer beslutningen fra sidste byrådsmøde og sætter en såkaldt habitatkonsekvensvurdering i gang. Men hvorfor nægter de tre store partier at lave en rutinemæssig vurdering af Tangeværkets konsekvenser for Gudenåens natur? Hvad er det borgerne i Viborg ikke må vide?
En grim konsekvens af beslutningen er, at vi ikke har en fælles viden om, hvorfor der skal laves meget store investeringer i Gudenåens natur. Det holder liv i vildfarelser om naturen i Gudenåen og mulige løsninger på den naturkrise spærringen ved Tangeværket har skabt. Og det er gift for demokratiet, når vi ikke er enige om, hvad der er fakta. Det fører til en øget polarisering og voldsomme udfald. Senest er Enhedslisten, Alternativet og Dansk Sportsfiskerforening udråbt som rabiate, fordi vi åbenbart er de eneste i Viborg Kommune der har undersøgt, hvad der skal til for at sikre naturen i Gudenåen.
Her er et kort opkog af den viden, som Miljøstyrelsen tidligere har samlet, men som i Viborg forsøges hemmeligholdt med ulovlige midler.
Dæmningen i Gudenåen ved Tangeværket førte til udryddelsen af den særlige Gudenå-laks. Laksen var allerede på retur i Gudenåen, men med etableringen af Tangeværket og Tange sø mistede den de sidste vigtige gydesteder og uddøde kort efter. Den nuværende fisketrappe kan enkelte voksne laks passere, men i selve Tange Sø bliver 85 % af unge laks og ørreder, smolt, spist af gedder, hejrer og skarv. Af samme grund har der historisk stort set ikke været laks opstrøms de naturlige Silkeborgsøer.
Generelt er alle vandrende fisk i Gudenå-systemet truet af spærringen ved Tangeværket. Hav- og flodlampretten er relativt ukendte men helt særlige fisk, som Danmark er pålagt at beskytte. De gyder på nogenlunde samme bundforhold som laksen i åerne og trækker hvert år mellem havet og åen. Modsat laksen findes lampretterne stadigvæk naturligt i Gudenå-systemet, hvor de nedenfor Tangeværket akkurat har kunnet finde gydesteder nok.
I Danmark er vi forpligtede til at sikre lampretternes overlevelse i Gudenåen jf. EU’s vandrammedirektiv. Det kræver at spærringen i Gudenåen fjernes og de manglende gydesteder genetableres. Samtidig giver det håb for at en levedygtig bestand af Gudenålaks kan genopstå. Derfor er det ikke nok at etablere et kort ”Tangestryg” på 2,4 km som visse lokale politikere, Norlys og Foreningen for bevarelse af Tange Sø arbejder for. Faldet på den strækning er for stort til, at lampretterne kan gyde der. Hvis lampretternes overlevelse i Gudenåen skal sikres, og vilde laks have en chance for at komme tilbage, så kræver det at gydepladser tilsvarende de historiske genetableres. Løsninger der ikke gør det, er ikke et kompromis.
Også i Viborg Kommune skal vi bremse den igangværende masseudryddelse af dyrearter.
Ovenstående burde ikke være en hemmelighed eller noget der mødte stor modstand. I Enhedslisten er vi kompromissøgende når kulturarv som Tangeværket og dermed også Tange Sø søges bevaret. Så længe alle er enige om, at kompromisset skal sikre truede dyrearter. Som ved mange andre vandmøller, kan der også her laves omløbsstryg der sikrer bevarelsen af møllen som museum og søen som kulturhistorie. Det vil blive dyrt, men det er praksis at staten og EU dækker langt hovedparten. For Viborg Kommune burde det være en vindersag at komme i gang med habitatkonsekvensvurderingen og befrielsen af Gudenåen. Det er sund fornuft.
Læserbrevet er bragt i Viborg Stift Folkeblad.
