VÆRDIGHED I VELFÆRDEN

I Enhedslisten arbejder vi for, at alle får en værdig behandling fra vugge til grav.
Den enkelte familie skal i centrum.

Derfor vil vi kæmpe for bedre mulighed for
hjemmepasning og for reelle minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
Personalet skal altid have tid til det enkelte barn og ikke dagligt opleve at der
mangler hænder. Det fortjener børnene, forældrene og personalet.

I folkeskolen skal børnene mødes af et miljø, hvor der er tid og plads til dem.
Enhedslisten vil arbejde for færre elever og to voksne i klasserne, så personalet
har en reel mulighed for at udføre deres arbejde ordentligt. Især når det
forventes at mange forskellige børn skal rummes og integreres i folkeskolen.

Da Viborg er frikommune på ældreområdet, vil det være oplagt at ansætte
mere pædagogfagligt personale på plejehjemmene. Det skal give større fokus
på aktiviteter, glæde og trivsel. Samtidig skal sundhedspersonalet sættes fri fra
ledelsens måltal og andet pseudo arbejde, så de kan fokusere på omsorg og
pleje. Dermed sikrer vi værdighed i velfærden.

Det vil Enhedslisten:

  • Sikre reelle minimumsnormeringer
  • Tilskuddet til pasning følger barnet, også hvis man vil passe barnet hjemme
  • To voksne og færre elever i skoleklasserne
  • Pædagogisk personale i ældreplejen
  • Stoppe måltallene, fokus på livskvalitet i ældreplejen