Signalpost- signaltårn- kommandopost: Kært barn har mange navne, men åbenbart kun få venner.
Signalpostens endeligt er en skandale. Det viser med al tydelighed, at hverken Viborg kommune eller DSB passer på sin kulturarv, når sådan noget kan ske. Folkebladet har d. 14. februar udmærket redegjort for forløbet, så det vil jeg ikke gøre i detaljer her. Men påpege følgende:
Teknisk Udvalg godkendte nedrivning, trods adskillige indsigelser. Efter en sidste sekunds redning i form af nedtagning var planen, at tårnet kunne bruges som øvelsesprojekt for håndværkeruddannelserne og skulle genrejses som et vartegn for Banebyen. Byrådet bevilgede et nærmest symbolsk beløb til genopførelse, 200.000 kr. i februar 2016.
Siden virker det som om ingen har haft kontrollen med tårnet. Mercantec på Håndværkervej har ikke passet på træværket, og det øvrige materiale er nu destrueret. Jeg selv har spurgt Boligselskabet Skt. Jørgen, som åbenbart fik overdraget træresterne, hvor tårnet var henne, men har ikke fået svar. Nu er der fire brædder tilbage.
Kommunen har ikke villet passe på denne kulturarv, endsige hele det unikke og delvist fredede stationsmiljø, som uigenkaldeligt er ødelagt. Stationsbygningen er nedlagt og adskilt fra perroner af en vej, der pløjer sig igennem terrænet. Remisen med drejeskive fuldstændig spærret inde bag vejanlæg, gymnasium og banebro.
Netop det frygtede Enhedslisten ville ske ved vedtagelsen af lokalplan 441 for stationsområdet i juni 2015, og derfor stemte vi imod. Også fordi forholdene for togpassagererne ville blive voldsomt forringede. Vi fik ret – desværre.
Hvad skulle man have gjort?
Kommunen burde have taget affære, og selv etableret en redning i et samarbejde med interesserede. Hvorfor har man ikke anbragt den nedtagne signalpost i museets nye magasiner. Her kan man netop betryggende bevare gammelt materiale. Hvorfor holdt man ikke Mercantec i ørerne mht. til uddannelsesprojektet? Så endnu en bevaringsværdig bygning er forsvundet, fordi ejeren eller de ansvarlige netop ikke er ansvarlige.
Det ligner i en kedelig tendens:
Gennem årene er adskillige andre bevaringsværdige bygninger nedrevet i Viborg, enten fordi de ligger i vejen for andre planer, eller som oftest fordi ejeren ikke vedligeholder en bygning, for netop at kunne rive den ned!
Eksempler: Navnløs 3-7, hvor det gamle bymiljø var intakt, men nu helt forsvundet; Winsløws hus ved sydenden af Søndersø er netop revet ned, fordi ejeren ikke tog hånd om det; Hack Kampmanns toldkammer ved stationen, og mange andre.
Samtidig er andre bevaringsværdige bygninger i potentiel fare for nedrivning: Asanibygningen på A. S. Ørstedsvej, Stationsbygningen i Stoholm, samt Stationsvej 1 i Tapdrup.
Med det tempo vil der snart ikke være flere bygninger tilbage fra den 50 år gamle Bevaringsplan.
Der er hårdt brug for en ny bevaringsplan for Viborg kommune! Og ikke mindst brug for, at det politiske ansvar ikke overlades til Teknisk udvalg. Kommunen passer åbenbart kun på byens historie, hvis det drejer sig om kirke, konge og retsforhold. Mens bymiljø, særprægede bygninger, industri og lignende forfalder til nedrivning.
/Flemming Gundersen
