Nødvendig omstilling – fra affald til resurse

2018-04-11 Nødvendig omstilling fra affald til resurse

Der er i disse uger en stor debat i de lokale medier om den nye affaldssortering i Viborg kommune, og dens konsekvenser for borgerne. Mange stiller spørgsmål om forskellige forhold, om gebyrstigninger, om tvang og ufrihed. For eksempel har P.H. Sørensen spurgt efter politikernes holdning til en masse delproblemer. Han fik så mandag 9. april svar fra både formand og næstformand i det nye Klima- og miljøudvalg, Stine Damborg og Kai O. Andersen, i to glimrende indlæg, som viser, at der er stor overensstemmelse mellem K, SF og Enhedslisten vedr. affald. Nu får han så mit syn på selve indførelsen af den nye affaldsplan.

Hvordan har jeg oplevet processen som politiker i det gamle Klima- og miljøudvalg (KMU) 2014-17? Gennem flere år havde udvalget ansvaret for, sammen med Revas, at lave en ny affaldsplan, vedtaget af byrådet ultimo 2016, men først endeligt rullet ud nu.

Jeg påtager mig gerne ansvaret for det overordnede sigte. Viborg kommune er politisk ansvarlig for det fælles affaldssorteringssystem, og Revas står for det praktiske og organisatoriske. Det er der faktisk kommet en rigtig fornuftig plan ud af.

Affaldsplanen er en følge af en folketingsbeslutning i 2012, om at alle kommuner senest 2022 skal genbruge mindst 50 % af affaldet, dvs. at affald skal være en resurse og netop ikke affald. Grunden er den simple, at affaldsmængderne over årene mangedobles, og at affaldet bliver mere sammensat, komplekst og dermed farligt. Der er både behov for masser af genbrug og for at formindske affaldsmængden.

Derfor er grundig sortering for alle nødvendig, og derfor er et fælles obligatorisk system nødvendigt. Det har man allerede indført og afprøvet i en del kommuner, mens Viborg har nølet i mange år. Nu skal det være, og Enhedslisten bakker op om den affaldsplan, som er udgangspunktet for de beholdere, der nu skal ud i alle husstande.

Det ville være mærkeligt, hvis der ikke er overgangsproblemer, når man indfører nye, forholdsvis omfattende ændringer i indsamlingssystemer, eller der er forhold man slet ikke har tænkt på. Nu er det det nye KMU, som må tage skraldet.

Der var i det gamle KMU-udvalg bred enighed om langt de fleste aspekter i forslaget til planen. Kun diskussioner om regeringens målsætning vedr. omfanget af affaldsforbrænding, samt de private indsamlingsordninger i landdistrikter, og som nu ophører. Det vil jeg ikke gå nærmere ind i.

Vi blev løbende orienteret af forvaltning og affaldschef om økonomien i projektet: At der var sparet op til investeringer, og at iværksættelsen var udgiftsneutral, endda på sigt besparende. Og at takster var uændrede. Kørselsbehovet ville falde, og arbejdsmiljøet blive betragteligt bedre. At man havde kontakt til andre kommuner for at indhente erfaringer og gode råd på mange områder, også om beholderstørrelser og afhentningsfrekvens.

I efteråret 2016 blev planen vedtaget, men et regeringsudspil, – om at privatisere dele af affaldssektoren, fik udvalget til at udsatte de efterfølgende investeringer halve år. Heldigvis er privatiseringen ikke blevet til noget.

Senere måtte udvalget tage stilling til forskellige konkrete forhold i Midtbyens sårbare miljø. Det håber jeg nu er løst, trods diverse protester. Kun allersidst i forløbet blev det nævnt, at der kunne blive takststigninger for nogle. Desværre fik jeg og udvalget ikke belyst denne problematik nærmere.

Det er positivt, at alle siger, de gerne vil medvirke til fornuftige miljøtiltag, inklusive affaldssortering. Fint!

Men hvad er det så folk kritiserer? Det vigtigste er en takststigning for nogle, – på op til 140 %. Hvor mange det drejer sig om, ved jeg i skrivende stund ikke. Det virker ikke logisk, at nogle skal stige så meget, mens andres gebyr måske falder. Da slet ikke når folk har fået indtryk af, eller måske direkte er blevet fortalt, at der ingen stigninger ville være.

Men forklaringen er, at taksten er uændret pr 100 liter affald. En stigning for nogle borgere skyldes, at de i stedet for en papirsæk får nogle standardbeholdere. Her er der helt klart brug for mere information, og noget at arbejde med for forvaltning og REVAS. En så stor stigning bør løses på en eller anden måde af kommunen, og muligheden for deleordninger bør undersøges.  Men det kan da altid diskuteres, om en takstøgning fra ca. 50 kr. om måneden til godt 100 kr. om måneden kan vælte folks budgetter.

Et andet problem er, hvordan fysisk og psykisk handikappede i egen bolig skal kunne klare sorteringen og flytte containere, – både mht. til afstand til vejen, rengøring, plads i boligen, og eventuel betaling af ekstragebyr for hjælp til sortering.

Jeg tog denne problemstilling op både i Handikaprådet og på dets fællesmøde med Social- og arbejdsmarkedsudvalget i 2017, idet jeg henviser til mit læserbrev i Folkebladet d. 18. september 2017 om netop dette. Det har tilsyneladende ikke betydet ret meget, som jeg forstår Thorben Koeds meldinger i Folkebladet 10. april. Der er tydeligvis uenighed om fortolkningen af Handikaporganisationernes møde med Revas, hvis medarbejder mener, man imødekommer nogle af indvendingerne ved fx at  lave mærkater og lydavisinformation.

Men det står fast, at et affaldsselskab ikke må forskelsbehandle brugere ud fra sociale grunde. Men kunne kommunen så ikke overveje en løsning, fx i form af et tilskud til flytning af beholdere. Hvad har andre kommuner gjort?

Et tredje problem er netop placering af containere ude ved vejen i parcelhuskvarterer. At det nok ikke er noget særligt kønt syn, da beholdere fylder mere end en sæk, eller at det kan medføre omkostninger, er nok uomtvisteligt, men jeg tror ikke, det kan undgås.

Et fjerde aspekt: En lang række andre indvendinger, kritik, ja ligefrem brok fra borgere om tvang og ufrihed, er forventeligt, men det skal ikke forhindre den fælles løsning.  Når nogle allerede sorterer i forvejen, er det da kun nemmere at fordele fraktionerne i de nye beholdere. De skal så heller ikke bruge tid og benzin på i egen bil at fragte tingene til genbrugsplads eller andre steder. Det er simpelthen bedre for miljøet, at en skraldebil erstatter en lind strøm af privatbiler til genbrugspladsen.

Lad os så komme i gang med sortering og resursegenbrug!

Flemming Gundersen, byrådsmedlem for Enhedslisten,

Tidligere medlem af Klima- og miljøudvalget