Læserbrev: Ulødig undersøgelse – Ulødig journalistik?

”Viborg kåret som uddannelsesby” står der som overskrift på en artikel på Viborg Stifts Folkeblad  d.2. maj. Artiklen, på den anden side, vil aldrig blive kåret for kritisk journalistik!!!

Undersøgelse om studiemiljøet er baseret på de kriterier som de deltagende studerende selv har sagt  er de vigtige parametre for deres vurdering af en bys studiemiljø. Så langt så godt. Men så kommer det, ”Viborg scorer klart lavest på natur/outdoor-muligheder, her er man kun nummer 16 af 21 studiebyer .” Så skulle der ringe alarmklokker hos den kritiske læser. Dårlige muligheder for nature og udendørs oplevelser…… i Viborg!!!!! Jeg gik straks ind på sitet studentum.dk og læste om kriterierne og hvordan de er blevet vurderet. Det kan godt ske, at de deltagende studerende har sagt, at adgang til nature og udendørslivet er vigtigt for deres valg af studieby. Men de er ikke blevet spurgt om hvordan de vurdere mulighederne i deres studieby. Nej, målestokken for adgang til udendørslivet er antal af shelters indenfor en radius af 20 kilometer. En noget snæver definition som giver den noget forsimplet konklusion, at hvad udendørs muligheder angår, er Randers en bedre studieby end Viborg!

Min nysgerrighed er blevet vækket, så jeg går videre med de andre kriterier. En af dem er oplevelsen af tryghed. Igen er der ingen studerende der er blevet spurgt om deres oplevelse af trygheden i deres by. ”Følelsen af tryghed er baseret på det årlige antal af seksual- og voldsforbrydelser, indbrud og tyverier ”. En modsigelse i sig selv….. følelser og statistik om kriminalitet, ved vi godt, er to forskellige ting. Byens omdømme vurderes efter bynavnets optræden i medierne uanset om det er for noget godt eller skidt!

Efterhånden opstår der mere og mere tvivl om hvor lødigt den her undersøgelse er. De 1679  studerende der svarede på hvilke kriterier havde betydning for deres valg af studieby, kommer de overhovedet fra de byer eller er de bare de tilfældige studerende der deltog i en online spørgeskema på studentums hjemmeside?

Men i stedet for at spilde tid på studentum.dks pseudoundersøgelse, vil det være mere nyttigt, at vide noget om det reelle studiemiljø i Viborg. Vi ved at kommunen gerne vil brande sig selv som uddannelsesby men hvad er realiteterne?  Hvad siger de studerende selv? For at finde svarene har vi brug for andet end copypaste artikler.

Liz Dueholm, Enhedslisten Viborg