FORÅRSFEST MOD MOTORVEJEN

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 13/05/2023
14:00 - 17:00

Lokation
Skelhøje

Kategori Ingen Kategori


KOM TIL FORÅRSFEST MOD MOTORVEJEN

Er DU blandt de mere eller mindre skeptiske, eller er du direkte modstander af planerne om en MOTORVEJ udenom Viborg? Så vil vi meget gerne invitere til FORÅRSFEST MOD MOTORVEJEN i Skelhøje sydvest for Viborg. En hel række organisationer vil den pågældende dag markere en modstand mod den førte trafikpolitik. Der er allerede godt gang i planerne om at omkranse Viborg med endnu en omfartsvej i form af en motorvej, som vil komme til at gå gennem dele eller det hele af en række landsbyer og i øvrigt skabe voldsom og skadelig støj og anden forurening fra både biler og asfalt. Men Viborg har ikke brug for denne
vejstrækning. Det ville faktisk fungere bedre, hvis man, som en del organisationer og enkeltpersoner har påpeget, sørgede for en opgradering af den allerede eksisterende vej, A13, i form af en såkaldt 0+ – vej. Denne løsning er tilstrækkelig til at kunne opfylde de trafikale behov på stedet, og i Vejdirektoratets undersøgelser optræder denne mulighed på lige fod med de to skitserede vejføringer med motorvej rundt om Viborg. Netop i dette år er man inde i en høringsfase, hvor også befolkningens holdninger til konkrete projekter skal frem i lyset, så de traditionelle politikere ikke kommer til at løbe med hele
magten i disse store og meget indgribende anlægsarbejder. Vi må MARKERE EN MODSTAND, også i fællesskab, så hvis du kan, så ses vi i landsbyen

SKELHØJE lørdag d. 13/5 KL. 14 – 17

DER BLIVER TALER, SANGE, KAFFE og KAGE + GÅTUR