Hvad blev der af forskelligheden? – Aksel Rosager

I Enhedslisten er vi skeptiske overfor de foreslåede sammenlægninger af skoledistrikter. De negative konsekvenser er ikke ordentligt belyst. Et eksempel er, at Børn og unge i Viborg har sloganet ”Forskellige i fællesskab”, men ikke et eneste sted i forslaget til ny skolestruktur beskrives risikoen for, at forskelligheden går tabt.

Det er forskelligheden, som kendetegner nogle af de folkeskoler i Viborg, der fremhæves for at tiltrække elever, eller som har meget få fra området, der vælger fri- eller privatskoler. På Nordre Skole har de stor succes med en sportsprofil i udskolingen. På Houlkærskolen er der en meget tæt kontakt med og forståelse af lokalområdet. Og på Møllehøjskolen er man inspireret af friskoletankegangen og har fx heste på skolen. I Enhedslisten tror vi på, at forskelligheden og lokal forankring er noget af det, der gør folkeskolen til forældrenes naturlige førstevalg.

I valgkampen ville de andre partier også gerne understøtte folkeskolernes mulighed for forskellighed. Men med forslaget til ny skolestruktur sker det stik modsatte.

Når der kommer én skoleleder i ét skoledistrikt, bliver det sværere for den øverste leder at have fingeren på pulsen på begge skoler.
Risikoen bliver kun større, når vidt forskellige skoler slås sammen, som fx Hald Ege og Søndre Skole eller Overlund og Møllehøjskolen. Det kræver noget ekstra af den øverste leder at lade skolerne i samme distrikt være forskellige. Samtidig sammenlægges skolebestyrelserne også, så der er færre lokale forældre, lærere og elever der er med til at sætte retningen for folkeskolen.

I Enhedslisten frygter vi, at sammenlægninger giver en øverste leder, der ikke har forståelse for forskellighederne i de enkelte skolers elever, historie, lærere og lokalområde.
Når sloganet i Børn- og ungeafdelingen i Viborg Kommune er ”Forskellige i fællesskab”, så skurrer det i ørerne, at alle elementer i udvalgets forslag til ny skolestruktur understøtter forskellighed i ringere grad end den nuværende struktur. Det er sammenlægninger af ledelser, administration, skolebestyrelser og puljer til lærernes faglige udvikling. Dertil kommer de senere års centralisering og ensretning af undervisningsmaterialet og et helt nyt forslag om at centralisere pedelfunktionerne. Det er gennemsyret af, at skolerne skal gøre mere ens og mindre forskelligt. De strukturer, der understøtter forskellighed, fjernes i alarmerende hast.

Forskellige i fællesskab står der i alt, som Børn og Unge sender ud. Men hvad blev der af forskelligheden?