Grundlovstale af Aksel Rosager Johansen, Grundlovsmøde Karup 2023
Kære borgere i Karup
Vi skal have guld og grønne skove til Karupegnen!
Grundloven giver rettigheder. Måske lidt for mange til kongehuset og alt for få til flygtninge. Men i dag vil jeg tale om den række af vores fælles goder, som grundloven ikke har fået med endnu. Det er den fysiske verden omkring os, som ingen kan eje, af åbenlyse årsager, men som alligevel er helt grundlæggende for vores liv og samfund.
Det er fx
– Solens stråler der skinner ned på os her i dag.
– Luften og blæsten der er til at mærke i det flade Jylland
– Regnen og grundvandet som vi tager for givet i vandhanerne
– Sommerfuglen og ulven. Den forunderlige og den skræmmende natur.
Selvom det ikke er en del af grundloven, endnu, så kunne det være anderledes. Ved at slå fast, at solstråler, blæsevejr og regnvand er vi fælles om, så bliver det også tydeligt, at ingen kan tage det til sig selv.
Lige meget hvor gerne Putin kunne tænke sig at skygge for vores solceller og sætte en læskærm foran vores vindmøller, så vi hang på hans gas, så kan han ikke gøre det.
Og det kære Karupborgere. Det er der guld i. I ved, hvor store solcelleanlæg der er på vej her ved Karup by.
Og de anlæg giver 20 mio. kr. til borgerne i Karup og Kølvrå. 20 gode grønne millioner, som åbenbart ikke er fine nok til Inger Støjberg, der i stedet vil bremse den grønne omstilling. I ved også, hvor meget det blæser og hvor gerne energiselskaber vil stille vindmøller op ved Finderup og Daugbjerg. Og der siger vi i Enhedslisten, at det er godt, men det skal komme alle borgere til gavn. Helst som medejere. Så vi er fælles om at eje det der er vores allesammens. For der er ingen der kan eje solens stråler eller vindens blæst. I dag bliver kampen taget fra sag til sag, men hvis rettighederne til det fælles var skrevet ind i grundloven, så kunne I få meget mere gavn af det.
På samme måde skal vi beskytte det regnvand der lander på jorden, tilbringer et par uger hos landmandens afgrøder og derefter årtier på at nå grundvandet og vores vandhaner. Det er vores fælles vand. Og kaffen der her er brygget på det, den er sgu god nok.
Det ved vi bare ikke, om den bliver ved med at være. I de øvre grundvandslag fra 25-50 meter under jordoverfladen, der har indholdet af nitrat allerede nået blå-baby-niveauer. Altså niveauer over 50 mg/L som giver spædbørn der får modermælkserstatning iltmangel. Men allerede langt tidligere, ved +4 mg/L får vi alle forhøjet risiko for tyk- og endetarmskræft. Der er heldigvis et tyndt lerlag inden de nedre grundvandslag, hvor vandboringerne er. I dette lerlag nedbrydes nitrat. Redoxlaget kaldes det. Men redoxlaget kan ikke regenereres. Før eller siden bliver det brugt op, og så står vi med vand fra hanerne i Karup som ikke kan drikkes.
Det duer jo ikke. Lige meget hvor gerne landmændene ønsker at dyrke jorden som de finder bedst, så skal det altså gøres under hensyn til vores fælles drikkevand. Hvis det betyder, at de kun kan dyrke skov eller det skal være naturområder, så må det være sådan. Lige nu er det en kamp mellem landmænd, vandværk og kommunen. Men hvis drikkevandet var beskyttet i grundloven, så var den diskussion lukket ned for længst, og vi kunne være trykke ved at drikke vandet fra hanen.
Sidst men ikke mindst. Naturen skal have rettigheder. Sommerfuglen, ulven og fiskene. I grundloven hylder vi de menneskerettigheder der gives alle borgere i Danmark. De har fx været afgørende for, at demokratiet har kunnet blomstre. I fremtiden håber vi også, at vi kan hylde naturrettigheder i grundloven. Rettigheder der har kunnet genskabe den natur der var engang.
Jeg kan godt lide at fiske. Men det stikker lidt, når jeg tænker tilbage på min barndom i 90’erne, og hvor mange flere fisk min far og jeg kunne fange dengang. Når jeg så snakker med gamle lystfiskere, så bliver jeg ked af det. Den rigdom der var i naturen, hvor ørrederne i Karup Å nåede de 15 kilo, og hvor ålene kunne tattes med en silkestrømpe og nogle regnorm. Det lyder fantastisk. Men den er der ikke længere. Det er dejligt at se så mange gråhårede her i dag. I har oplevet den rigere natur. I har set nogle af de 26 sommerfuglearter der allerede er uddøde i Danmark eller er meget tæt på.
Men vi syntes også, at jeres børnebørn og dem der kommer skal have mulighed for det. Ikke kun fordi, at en fantastisk natur har en værdi i sig selv, men også fordi, at vi er afhængige af naturen og insekterne for at overleve som art. Og så vil det give en fantastisk rigdom til området her ved Karup. Karup kan jo blive en perle midt i Midtjyllands mest storslåede naturområder, kommende Kompedal Naturnationalpark og måske et stort naturområder der inkluderer Kongenshus Mindepark, Finderup Øvelsesterræn og Hald Ege skovene. Det er ganske lidt landbrugsjord der adskiller de tre store naturområder. Og hvis vi giver naturen rettigheder, og forbander motorvejen langt væk, så kan vi skabe et langt rigere land her ved Karup.
Af naturen er vi kommet, til natur skal vi blive.
