2018-09-19
Flemmings budgettale til 1. behandling – Byrådsmøde 19. september 2018
Det er nu ingen hemmelighed, at EL stemmer imod budgettet. Vi har haft brug for grundige overvejelser og tid til at gennemgå budgettet, inden vi tog stilling. Der er gode momenter i budgettet, men der er også en del knaster, som vi ikke kan gå ind for.
De vigtige grunde til at det bliver et nej er følgende:
1.Først er det selve Budgetprocessen: Den d. 4. marts vedtog ØKU spilleregler for budget 2019.
Det er i modsætning til sidste år, hvor jeg fik gennemført, at det er Byrådet og ikke ØKU alene, der vedtager spilleregler for budget. Ikke alene, fordi alle kommunens valgte bør deltage og vedtage processen, og ikke bare de 4 partier i ØKU. Men der er også politik i det.
I de vedtagne spilleregler, vedtog man lige at forhøje den såkaldte effektiviseringsprocent fra en halv til en hel procent. Det er da temmelig afgørende i en budgetproces, lige efter en budgetaftale, hvor man gjorde det modsatte, og som var en af hovedårsagerne til, at EL gik med i forliget 2018. Så alene af den grund kunne jeg have sagt nej til budget 2019. Samtidig varslede man endnu flere effektiviseringer, som skal udmøntes af ØKU, og endnu flere budgetrammer, – helt uden om DF og Enhedslisten. Det synes jeg ikke er i orden. Det bør være kommunen højest besluttende organ, der vedtager budgetrammer.
“Hvorfor er det foregået sådan?” spørger jeg borgmesteren.
Samtidig forhøjede man også måltallene for overskud og anlægsnivo betragteligt, – temmelig overambitiøst, og de er da siden blevet nedjusteret igen.
Nu er jeg jo både forhandlingsvillig og kompromissøgende, så jeg har deltaget i alle budget- forhandlingsmøder.
Jeg deltog som gæst i det ØKU-møde, der i juni netop behandlede effektiviseringskataloget. Både L Langballe og jeg var med, men uden stemmeret.
Her vedtog man udmøntningen af de 37,5 mio kr, svarende til 1 procents effektivisering, som så blev indlagt som forudsætning i det nye basisbudget.
Besparelsen består i punkt. 1. på skoleområdet at mængde-nedregulere resursetildelingen i f. t. elevantal. At den blev modereret en smule med en faktor 0,8 er ikke nok til at undgå udsultningen af skolerne, som netop skulle have et løft via sidste års skoleforlig.
Vigtigst er Besparelse 2. Her skal udvalgene nedskære med 0,33 % effektiviseringer – dvs. grønthøsterbesparelser i 8 udvalg. Dem kender vi ikke endnu, og det er da mærkeligt at vedtage et budget, hvor nedskæringerne ikke er kendt. Nu siger jeg nedskæringer, og ikke effektiviseringer, som det kaldes i det der administrative økonomisprog.
Medarbejdersiden har i HovedMED udtalt sig et par gange, og vover næsten at kalde en fortsat generel effektivisering – over en længere periode – for nedskæringer. ENIG! Det er nedskæringer! Afsnittet om effektiviseringer kører den gamle sang om den kommunale organisation kan gøres smartere! Ved bl. a at indhøste stordriftsfordele, digitalisere, udfordre arbejdsgange, osv. osv. Men intetsteds kan man se, hvad det er, der ikke mere skal gøres, eller hvor hurtigere personalet skal løbe. Som sagt ligger de 0,33% og lurer ude i udvalgene.
Det er jo rystende at opleve, at man i ramme alvor har talt om at spare på ældreområdet, så de gamle kun skulle i bad hver 3. uge. Hvem her i salen ville finde sig i, kun at få bad 17 gange på et år? Det undgår man så, ved at finde de 15 mio. til borgernær velfærd på tre områder. Så fastholder vi trods alt 26 bade.
Meeeen, – det er ikke et løft, for det ville jo indebære en forbedring! Der er tale om at fylde huller ud og få styr på sagsbehandling med mere. Et løft ville betyde en betydelig større tildeling af midler på ældre, familie og sundhedsområdet. Men lapperi ligger helt i tråd med den generelle udvikling i Dk, hvor skiftende regeringer de seneste 8 år har skruet kraftig ned for det offentlige forbrug pr. indbygger, trods en stærk vækst i antallet af ældre.
Vi havde derfor gerne set, at skatten blev sat op nu. Det kan så først ske næste år, hvor sanktioner på dette område forsvinder. Men vi er altid med på at finde penge via en skatteforhøjelse, – eller genindføre dækningsbidrag!
2. Nu vil jeg så kommentere nogle få af de øvrige vigtige enkeltposter på anlæg i budgetforliget:
Der er tale om et fortsat stort anlægsniveau.
Her skal bl.a. realiseres de stærkt tiltrængte helhedsplaner for kommunens folkeskoler. Derfor er det fuldstændigt forkert at udskyde renoveringen af Vestre skole til fordel for andre investeringer, for eksempel en ny svømmehal, som vi ikke ved hvor skal være. Renovering af skoler er også vigtigere end renovering af sportshaller. I det hele virker det som om Idrætsrådet laver analyser af behov, nærmest som et selvstændigt udvalg under byrådet, og så forventer man en byrådsbevilling. Svømmeklubben må selv spare op og finde fondsmidler. Så er der lige en Motocrossbane på 3 mio. i 2020, som burde fjernes helt fra anlægslisten.
På klima-og miljøområdet sker der meget lidt, og det vidner det beskedne anlægsbudget om – 48 mio. over 4 år. Det meste betaler staten, nemlig 2/3, på vandprojekter, og især Natura 2000, som kommunen skal lave! Byrådet har ingen grønne ambitioner overhovedet. Hvor er den strategiske energiplan? Fremmer kommunen vindmøller og solcelleanlæg? I stedet investerer kommunen i store internationale firmaer, baseret på fossile råstoffer. VK burde være klimakommune.
Apples kolossale energibrug er med til at smadre de overordnede energimål i Danmark. Der er ikke stillet nogle krav overhovedet til Apples kæmpeanlæg. EL har foreslået at beklæde de mange bygningsflader med solceller, at regnvand fra de store befæstede arealer i stedet for nedsivning bruges til køling af anlægget, i stedet for at anlægge en ledning fra Viborg. Det allervigtigste – overskudsvarmen – er der ikke fundet en løsning på. Sker det mon nogensinde?
På andre områder som affaldssortering har EL tidl. medvirket til en fælles solidarisk løsning, men vi havde gerne set flere initiativer på genbrugsområdet. Byrådet kan tage initiativer til beskyttelse af grundvand og drikkevandsboringer, iværksætte flere LAR-løsninger og flere bæredygtighedstiltag i nye byområder, udover Arnbjerg og Taphede. Men forligets hensigtserklæring om debat og drøftelser i Byrådet generelt flytter ingenting!
(evt. xtrabemærkninger: Kunstgræs- en hensigtserklæring om stop for flere projekter, af hensyn til miljøet. Krav til BSU, om at finde 10 mio kr.- et K-krav, kollektiv trafik, kommunale elbiler)
Til sidst: Jeg håber, at flertallet besinder sig på statsgaranti i stedet for selvfinansiering til 2. behandling. Den næste krise lurer lige om hjørnet.
Jeg opsummerer lige:
EL kan ikke gå ind for forliget: -fordi budgetprocessen vedtages af Økonomi- og Erhvervsudvalget, og dermed holdes nogle partier udenfor og man lægger forudsætninger ind i basisbudgettet. Det er uacceptabelt. Der opereres med grønthøsternedskæringer i 8 udvalg, – et høstarbejde, som vi ikke kender konsekvensen af endnu.
Nedskæringer på ældre og socialområdet repareres med ubetydelige lapperier.
Anlæg er stadig skyhøjt, men alligevel udskydes en skolerenovering, bl. a på grund af en ny svømmehal og andre idrætsanlæg. Der sker ikke en dyt på klima- og miljøområdet, og der stilles ingen krav til Apple, hvis overskudsvarme åbenbart skal bidrage til den generelle klimaopvarmning. Miljø skal vi bare snakke om, – næste år.
DERFOR BLIVER DET ET NEJ!
Flemming Gundersen
