Enhedslisten og SF har indgået valgforbund til kommunalvalget i Viborg Kommune 18/11 2025.
Valgforbundet indgås primært for at undgå stemmespild og med et ønske om, at evt. overskydende stemmer tilgår beslægtede partier.
Enhedslisten og SF har haft et godt samarbejde i den seneste byrådsperiode og er nært beslægtede på den politiske venstrefløj.
Derfor er det naturligt for os at indgå i et fælles valgforbund, så vi sikrer, at der ikke går røde og grønne stemmer til spilde.
Der er stort sammenfald i vores syn på den kommunale opgaveløsning. Specielt er der stor enighed om prioriteringen af den grønne dagsorden bl.a. i forhold til det kommunale medansvar for at nedsætte klimabelastningen og reducere kommunens CO2-udledning.
Desuden er der fælles syn på udfordringerne i den kommunale velfærd. Særligt folkeskolen, ældreområdet og det specialiserede socialområde trænger til et løft.
De to partier ser frem til en god valgkamp sammen og hver for sig.
Skulle andre beslægtede partier have lyst til at indgå i vores valgforbund, er vi klar til en snak herom.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til nedenstående.
9. september 2025
Aksel Rosager Johansen, Byrådsmedlem og spidskandidat
Enhedslisten Viborg
20272557
Elo Nielsen, Byrådsmedlem og Valgkoordinator
SF Viborg
30254975
Marie-Louise Høgh, Spidskandidat
SF Viborg
21972995




