Den bortdispenserede søbred. Flemming

Læserbrev:                                                                    2021-02-08 Sø læserbrev

 

Der har igen været en sag i Klima- og miljøudvalget om et ulovligt anlæg ved Nørresøs østbred, idet udvalget på mødet 7. januar 2021 gav en dispensation til et allerede etableret anlæg.

I 2020 anlagde ejeren af en ubebygget mindre grund på Nørresøs østbred via en terrænændring en terrasse samt stensætning, stensti og flisdække ved søbredden uden at have ansøgt om det. Det skal man nemlig, idet det kræver en dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 og 16. Først da en borger gjorde Forvaltningen opmærksom på anlægget, skete der noget, og sagen blev behandlet som en lovliggørelse af disse forhold. En ejer af en søgrund burde ud fra de senere års omtale vide, at det kræver tilladelse.

Det bekræfter kun, hvad vi forudså under behandlingen og debatten om nogle søsager i årene 2015-18.To af disse sager, som Enhedslisten kaldte hhv. borganlægget og kystsikringen, blev påklaget og kommunen tabte. Efterfølgende forsøgte Enhedslisten i 2018, at få Byrådet til at stramme, henholdsvis kontrollere reglerne på området. Forgæves!

Senere har Enhedslistens spurgt forvaltningen, hvordan man håndhævede efterlevelsen af klageafgørelser i de to tabte sager. Svaret er via påbud efter planloven. Præcist hvad påbuddene går ud på, er uklart, og i begge sager er anlæg efterfølgende godkendt af forvaltningen.

Det er efter Enhedslistens mening meget vanskeligt at se, at der overhovedet er ændret på de påklagede anlæg. Er de faktisk bragt tilbage til den tilstand, som klagenævnet ønsker? Det politiske udvalg, her klima-og miljø, bliver ikke inddraget i udmøntningen af, hvordan og i hvilket omfang en klage skal håndhæves, endsige hvordan det kontrolleres.

Vi kan derfor konkludere følgende:

Byrådet ønsker ikke at stramme kursen over for grundejerne, trods de seneste års klager, men giver rask væk nye lovliggørende dispensationer. Disse dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven vil uden tvivl have præcedensvirkninger. Det skriver både flere klagenævn i deres afgørelser, og forvaltningen direkte i sagsfremstillinger. Men fremfor alt: grundejerne argumenterer netop for, at deres anlæg ligner naboernes anlæg, og som kan bruges ”på lige fod med de øvrige langs Nørresø”! Det viser jo netop, at de udmærket kender fortilfældene.

Der er ”i sagens natur” et ukendt mørketal over ulovlige anlæg, da kommunen ikke på nogen måde kontrollerer søbredden. Det er fordi byrådet heller ikke ønsker, at man gør, og derved er vejen banet for, at Nørresøs søbred ikke bliver beskyttet af Naturbeskyttelsesloven. Modsat er vejen banet for private grundejeres individuelle interesser: flere og flere uansøgte anlæg, helt uanfægtet af klagesager. Desværre er resultatet:  naturbeskyttelse har igen tabt til private interesser.

Flemming Gundersen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Viborg kommune