1. maj tale 2017 Enhedslisten Viborg v/Byrådskandidat Robert Demény

Halleluja….Halleluuuja!

Vi begynder dagen med læsning fra Matthæusevangeliet kapitel 13, vers 12. Den gode Jesus siger der: “den som har, til ham skal gives og han skal have i overflod – og han fortsætter med ordene: “men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har”.

Er den aktuelle økonomiske og politiske elite sprunget ud som genfødte gode kristne? Næppe! Den voldsomme grådighed og fravær af næstekærlighed, der nu om dage udvises på samfundets “1. sal” peger ikke i den retning.

Den nye globale gode latin er, at de velbjergede skal have mere og de fattige skal have mindre. Den trend omtales som “Matthæuseffekten” og den har bidt sig fast i den økonomisk/politisk elites mindset. Den bliver solgt, som en simpel nødvendighed for velfærdsstatens overlevelse.

Jeg har vanskeligt ved at se hvordan en fattiggørelse af store samfundsgrupper, samt en konstant og vedholdende udhuling af velfærdsydelser og velfærdstilbud, kan redde velfærdsstaten. Det er da ikke en redningsaktion – det er en de facto afvikling.

Desværre kan man ikke blive overrasket over, at det går den vej. Kigger man til USA, der jo er liberalisternes nirvana, er der mange fattige. Og – det er ikke bare fattige, som i forståelsen af forhutlede mennesker, der driver rundt uden fremtid. Der er også en kæmpestor arbejdende, men fattig middelklasse. I USA ser man lønninger, der er groteske og vulgære, og som siden 80´erne er steget og steget. Op imod det, står en middelklasse, der ikke har oplevet en velstandsfremgang siden midten af 70´erne.
I lande som vi normalt sammenligner os med, f.eks. Tyskland og England er der også en hastigt stigende fattigdom. Der er tale om en bred gruppe, der både dækker det, man med en samlende ord kan kalde “socialt udsatte”, samt mennesker, hvis umiddelbare udfordring er arbejdsløshed. Dertil kommer en meget stor gruppe af mennesker, der rent faktisk er i arbejde – men de kan ikke leve af det. Derfor har mange i den gruppe flere jobs og mange må i tillæg modtage både offentlig og privat hjælp for at klare dagen og vejen. De udgør et arbejdende proletariat benævnt “working poor” eller prækariatet. Det tragiske ved denne nye arbejderklasse er, at de ikke kan sætte sit liv ind i en fortælling om fremtiden. For den gruppe bliver det vigtige, at overleve – dag for dag. For denne gruppe gælder, at det at udvikle sig i sit arbejde, er stort set ikke eksisterende. Er det godt for et samfund, hvis man vil vækst og demokrati? Det mener jeg ikke – overhovedet ikke!Robert - 1.maj

Tingene er også sat i en nedadgående bevægelse i Danmark. Poul Nyrup åbnede ballet. Fogh luftede idéerne med sin minimalstatsteori, men holdt sig stort set i ro og koncentrerede sig om sin internationale karriere. Løkke vovede ikke at gøre noget videre, men under den radikalt ledede Thorning regering tog tingene fart og nu kører det bare derudad…..

Den altovervejende forbrugergruppe er middelklassen. Middelklassen er ikke en entydig størrelse. Der er lavere middelklasse. – Så er der en middelklasse i egentlig forstand. – Endeligt er der en højere middelklasse. De sidste – højere middelklasse – de skal nok klare sig. De profiterer af globalisering, DJØF´isering og den nye omfordelingspolitik, der går fra bund til top. De to andre grupper er til gengæld ramt af det, der kaldes “nødvendigheden politik”. Deres indtægtsudvikling er gennem en årrække stagneret – for nogen er den blevet negativ. For mange vil deres arbejde tillige være truet af EU´s arbejdskraftsdirektiv og globalisering.

Middelklassen er den ultimative forbrugergruppe. Jeg prøver for et øjeblik at tænke som en kapitalist: “Jeg vil fattiggøre middelklassen, så jeg selv kan blive endnu rigere”. Jeg bliver opfyldt af en god varm fornemmelse, men pludseligt tænker jeg: “Hov – det er jo ikke så enkelt. Hvis jeg og mine politiske håndlangere på “Borgen” fattiggør middelklassen, så kan de jo ikke i samme omfang, købe mit overprisede skrammel. Uh – så kan jeg risikere, at blive, om ikke fattig, så mindre rig”. Nu ville jeg som kapitalist begynde at koldsvede og måske genoverveje om det nu også er så smart skabe fattigdom. Mit tænkte eksempel forudsætter selvfølgelig, at kapitalister helhedstænker og har moral…..

Nuvel – mit udgangspunkt er, at intet samfund vil profitere af, at skabe fattigdom. Nedsivningsøkonomi er bullshit – det er en myte opfundet af rige mennesker og supporteret af deres politiske handskedukker. Fattigdom skaber kun elendighed. Menneskeligt og demokratisk. Skrumper middelklassen, som er den demokratiske velfærdsstats bærende pille – vil demokratiet have mindre at stå på. Har man intet lært af historien….

Berlinmurens fald var et vendepunkt for de Europæiske demokratiske velfærdsstater. Så længe muren stod, var de Europæiske politikere optaget af at vise, at deres lande var bedre end dem i østblokken. Muren er væk og med den incitamentet til at opføre sig ordentligt. Det virker som om politikerne ikke rigtigt gider mere. Afgørelser udliciteres til markedskræfterne og politikerne fralægger sig ansvar for den samfundsmæssige udvikling.

Enhedslisten kritiseres ofte for ikke at ville tage ansvar. Intet er mere forkert! Vi vil meget gerne tage ansvar for samfundets udvikling, men med især én afgørende forskel. Vi ser ikke markedskræfterne som en naturlov. Markedskræfterne kan tøjles og det skal de! Mennesker, miljøet og ikke mindst demokratiet lider under markedskræftenes hærgen. Kan de politikere vi har, ikke magte at genvinde styringen af samfundet, må vi have nogen andre.

Nu står vi jo i Viborg og så kommer vi ikke uden om, lige at vende det lokale indslag i det danske demokrati. I den julianske kalender er vi nået til 2017 og det betyder kommunalvalg. I november skal vi til stemmeurnerne og sammensætte et nyt byråd.

Hvem skal stå i spidsen for vores by i den kommende fire års periode?

Jens Rohde har meldt sig ud af kampen. Borgmesterslaget kunne komme til at stå mellem Socialdemokratiet og Venstre. Hvem er så bedst til at drive Viborg. En erfaren socialdemokrat eller en forhenværende håndboldtræner? Tja… spørger man mig, så kan jeg i hvert fald sige, at Viborg ikke er et håndboldhold. Viborg kommune er et dejligt sted at bo og dens befolkning er bredt sammensat. En ny borgmester skal være flerdimensionel, og kunne se værdien af – og mulighederne i – det menneskelige mangfold Viborg byder på. Det er vigtigt for Enhedslisten, at mennesker bliver set og hørt – og det uanset om man har meget eller har lidt, ung eller gammel, har boet her i generationer, er fra Sjælland eller Syrien.

Vi må afvente hvordan valget falder ud. Det er måske en anelse usikkert om Enhedslisten kommer med i opløbet om borgmesterposten. Det er dog vores ambition, at vi ikke alene fastholder vores politiske repræsentation i byrådet, men også styrker den. Bakker vælgerne op om den målsætning kan jeg love, at Enhedslisten vil fortsætte med at være en aktiv del af det politiske liv i Viborg kommune.

Til allersidst! – På denne arbejdernes internationale kampdag kommer vi selvfølgelig ikke udenom at fremhæve fagbevægelsen. Fagbevægelsen er en vigtig del af det danske demokrati. Jeg selv, har været tillidsmand i mere end halvdelen af mit arbejdsliv, så selvfølgelig har fagbevægelsen en stor plads i mit hjerte.

Vi har i Danmark en ganske unik arbejdsmarkedsmodel. Men – fagbevægelsen er på mange måder udfordret. Arbejdsmarkedet er under forandring. Aftalemodellen er udfordret fra mange sider. EU´s arbejdskraftdirektiv. Globalisering. Færre faste job, flere vikaransættelser og “falske selvstændige”. Derfor er det vigtigt at fagbevægelsen står helt fremme og holder sig til. Kapitalinteresser og arbejdsgivere presser og presser. Internt i fagbevægelsen er der meningsforskelle. Det må vi finde løsninger på og fastholde et fælles fodslag. “Hører du efter Lizette”?

Den amerikanske præsident Abraham Lincoln formulerede det stærk og smukt: “hvis vi ikke hænger sammen, hænger de os sammen”

Tak for ordet og hav en fortsat god 1. maj.

 

Bilag Størrelse
2017-05-01 14.04.41.jpg 3.77 MB
2017-05-01 14.58.24.jpg 2.58 MB